De kan laves/serveres på rigtig mange lækre måder, men her kommer der en der er enkel ...
Stenbiderrogn med blinis og rygeostcreme
Til ca. 6 personer - der skulle gerne blive 24 stk.
500 g renset stenbiderrogn
1 spsk havsalt eller meldon salt
1 tsk citronsaft eller lime (hvad du foretrækker)
1 spsk olivenolien (den bedste du har)
4 spsk hakket purløg
Kom stenbiderrognen i en skål og rør rognen med salt, citronsaft, olivenolie og hakket purløg. Lad det hele trække i ½ times tid i køleskabet.
Rygeostcreme:
100 g rygeost
½ dl fløde
Rør rygeosten lind med fløden.
Blinis:
2 æg
½ tsk salt
¾ dl kærnemælk
1¼ dl mælk
100 g hvedemel
50 g fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
Smør til stegning
Pisk alle ingredienserne sammen til en tyk pandekagedej. Lad dejen hvile i mindst 15 minutter. Opvarm en slip let-pande eller endnu bedre - en blinis pande med lidt smør. Læg 1 spiseskefuld dej ad gangen på panden og bag blinis, til oversiden begynder at boble. Vend den og bag på den anden side. Hold blinis varme til du skal anrette dem.
Anret stenbiderrognen på 6 tallerkener. Brug 2 teskeer til at rulle rygeostcremen til kugler med. Læg derefter 1 lille rygeostæg oven på stenbiderrognen og pynt med purløg.
Server de lune blinis til.
Tip! Ønsker du en finere servering, kan du komme rognen i små, olierede metalforme. Så kan du bagefter nemt vende dem ud på en tallerken så rognen holder faconen. Pres evt. rognen lidt sammen i formen.
Find flere opskrifter på Alletiders Opskrifter - de har mere end 38.000 i deres arkiv ...


